Det var et forsøg, og et vellykket af slagsen må siges, for de blev altså gode 🙂 Bløde, svampede og møglækre!
Jeg ville gerne servere kanelsnegle tidligt i formiddag, så jeg lavede dejen i aftes, hævede den og formede til snegle, der stod på køl natten over. De kom ud af køleskabet og stod på bordet, mens ovnen varmede op, og så var de klar til at blive bagt.
Det er altså en skøn ting at kunne få nybagte kanelsnegle om morgenen uden at have været oppe 3 timer før 😉
Dejen er den samme som til kanelsnurrer, blot er lunt vand skiftet ud med koldt vand.
Ingredienser – 12 snegle
dej
2½ dl. koldt vand
25 g. gær
1 æg
75 g. sukker
½ tsk. salt
50 g. blødt smør
ca. 500 g. hvedemel
fyld
150 g. blødt smør
150 g. rørsukker
1½ spsk. kanel
Kom alle ingredienser i røreskålen.
Æltes til en blank og blød dej. Brug gerne 10-15 minutter på det. Det er en blød og lidt klistret dej, og det skal det være.
Hæver lunt og tildækket i 2 timer.
Rør ingredienserne til fyldet sammen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud i et rektangel på ca. 40 x 50 cm.
Fordel fyldet på dejen.
Rul dejen sammen på den lange led, og skær den ud i 12 stykker.
Lægges i en form på 25 x 35 cm.
Dæk formen og sæt den i køleskabet natten over (mine stod i 8 timer, men kunne fint have stået et par timer mere).
Næste morgen tages formen ud af køleskabet og står på bordet, mens ovnen varmer op til 210 grader almindelig ovn.
Sæt formen med snegle i ovnen og bag dem i ca. 17 minutter.
Køler ned i formen på en rist.
Line skriver
Kan det lade sig gøre, at lave de lækre kanelsnegle uden en røremaskine? 🙂
Spisestuen skriver
Det kan det sagtens 🙂
Jeg lavede dem på vores ferie i sommerhus uden røremaskine, og de blev også super gode.
Jeg æltededejen sammen i en stor skål med den ene hånd. Tror der kom en smule mere mel i, end når jeg ælter på maskine, men super lækre blev de 🙂
Ann Pagh skriver
Fantastisk dej. Tak for opskrift
Catrine skriver
Jeg tænkte at lave din dej her og bare bruge faconen kanelsnurre. Lægge dem i en form. Så er der nybagte kanel lækkerier 1.juledag.
Maria skriver
Kan man bage på varmluft så der evt kunne være to plader af gangen i ovnen? de ser rigtig lækre ud
Annette skriver
Hej Marie når du bager med varmluft er fordelen lige netop at du kan komme flere plader i ad gangen, når jeg f.eks. Bager småkager har jeg altid 3 plader i ovnen.
Du kan også tilberede eks. Flødekartofler på en plade og kød på en anden.
Mvh annette s
Gitte K skriver
Serverede dine snegle-i-bradepande på kontoret i morges med stor succes. Jeg brugte lunet mælk i dejen i stedet for vand. Tip omkring smørret i dejen: vent med at tilsætte det til efter 1.hævning. Det skal være blødt og smøres ind i dejen, mens du ælter den færdig på bordet. Så bliver den mere blød og “brioche’-agtig.
Er 45-50 min. er ikke tilstrækkeligt, når de også skal stå og hæve hele natten på køl?
Jeg dtyssede revet æble henover remoncen, det giver ekstra fugt.