Ikke langt fra tanke til handling her i hytten 🙂
Jeg så et krus varm chokolade i en facebook-gruppe i dag, og det fik jeg sådan en lyst til. Jeg har lavet den på sødmælk, god mørk chokolade og med flødeskum på toppen – det er så lækkert! 🙂
Ud kom den gode Valrhona fra skabet. Det kan betale sig at bruge en god chokolade her, for det smager altså bare godt! Jeg har brugt Manjari 64%, men brug endelig en anden chokolade, du rigtig godt kan lide. Jeg synes, smagen er perfekt med de mængder, jeg har angivet i opskriften, men hvis den skal være mere børnevenlig, kan man halvere mængden af chokolade, eller evt. bruge mælkechokolade i stedet for.
Ingredienser – 4 store krus
1 l. sødmælk
125 g. god mørk chokolade
2½ dl. piskefløde
Chokoladen hakkes groft.
Mælken varmes op til næsten kogepunkt.
Tag gryden fra varmen og rør/pisk chokoladen ud i mælken.
Server med letpisket flødeskum.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.