Min krop trives bedst med at starte dagen med smoothie eller juice, og den her er en skøn en af slagsen at starte på. Ud over at være pivsund, er den også frisk og lækker. Brug gerne øko frugt og grønt til juice.
Jeg havde en syg Teen i sidste uge med meget lidt appetit, men den her kunne hun godt drikke. God næring, når hun ikke rigtig kunne spise mad. Ud over den her fik hun også ingefær shots. Dem skal man ikke være nærige med, for ingefær skulle være smertestillende og virke mod kvalme. Det er stærke sager at få ned, men det er rigtig godt.
Man kan godt finde sit store glas frem, for der kommer ½ liter ud af slowjuiceren 🙂
Ingredienser – ½ liter juice
100 g. frisk spinat
½ stor squash (eller 1 lille)
½ stor fennikel (eller 1 lille)
1 lime
2 cm. ananas
Spinaten skylles grundigt.
Ananas og lime skrælles.
Skær det hele i små tern. Hak også spinaten groft (det var jeg så ikke nået til, da jeg tog billedet).
Kom i juiceren.
Nyd juicen friskpresset og iskold. Gerne med isterninger.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.