Jeg har leget med milkshakes i weekenden. Min favorit er uden tvivl kaffe milkshaken, men den får nu konkurrence af den her.
Jeg elsker Chai latte, og det her må være en cremet kold Chai latte. Den smager vidunderligt med flødeskum og et drys kanel på toppen.
Ingredienser – 1 person
2 dl. sødmælk
2 breve Chai te
2 store kugler god vaniljeis
desuden flødeskum til servering og et drys kanel
Varm sødmælk op til kogepunktet med tebrevene i.
Sluk for blusset og læg låg på.
Lad mælken trække med tebrevene i 20 minutter.
Tag tebrevene op (tryk mælken godt af) og køl mælken ned til køleskabskold.
Kom Chai mælken i blenderen sammen med vaniljeisen.
Server med det samme med en god klat flødeskum og et drys kanel på toppen.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.