Små bløde boller, der er lidt sjove til små børn – eller store 😉
Jeg har farvet dejen til bollerne med gurkemeje. Det giver en skøn farve. Jeg synes lige, at påskeharen godt kunne være gul 😉
Ingredienser – 18 små boller
2½ dl. lunt vand
25 g. gær
1 æg
50 g. blødt smør
1 tsk. salt
3 spsk. sukker
½ tsk. gurkemeje
500 g. hvedemel
desuden bruges 1 æg til pensling
Kom alle ingredienser i røremaskinen.
Æltes godt til en blød og elastisk dej. Det tager 10-15 minutter.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 45 minutter.
Formes til 18 små boller, der laves lidt aflange i det.
Efterhæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Der klippes ører.
Prik huller til øjnene med en spids ting. Jeg har brugt mit stegetermometer.
Pensl bollerne med sammenpisket æg.
Bages ved 210 grader i 12 minutter.
Køler af på rist.
Rikke skriver
Sød og sjov påske idé – og nemt at lave med saksen.
Henriette skriver
Det skal prøves, må heller gå igang så de små påskeboller er færdige til mine 2 vidunderlige drenge kommer hjem fra skole. Også må vi se om der er en eller 2 tilbage når manden kommer hjem
Sigrid skriver
Har netop prøvet at bage bollerne til min datters vuggestue i anledning af hendes 2 års fødselsdag. Bollerne var et hit.
Jeg tilføjede lidt æblefibre (og lidt ekstra vand) til dejen.
Tak for en god opskrift!
Lise skriver
Tænker at man også kan lave dem til jul med rød og grøn frugtfarve