Uhmm… Én af de dage, hvor jeg lige blev nødt til at prøve noget 🙂
Jordbærmousse blev lagt i min fødselsdagslagkage, og den kage var skøn. Jeg tænkte, at moussen ville være super lækker sammen med en god chokoladekage – chokolade og jordbær passer jo helt fantastisk sammen – og det er den!
Jeg har lavet en svampet chokoladekage-bund og lagt jordbærmousse ovenpå. Den er pyntet med flødeskum. Hold nu op! Den er bare lækker 🙂
Vi har sneget os på en hyggelig weekend i sommerhus, så der er ikke så mange billeder. Det må jeg få rettet op på, når jeg laver kagen, når vi kommer hjem. Her er ikke det store udvalg af bageforme, sprøjteposer og tyller, så bær over med udseendet, for smagen fejler intet 🙂
“Det er næsten ligesom at spise regnbueis. Det smager bare bedre!” 🙂 Tak for den bemærkning <3
Hjemvendt fra hyggelige sommerhusdage har jeg lavet kagen igen, og jeg har fået sat flere billeder på. Det første billede er dog stadig det fra sommerhuset. Gode minder i det billede 🙂
Ingredienser – til en springform på 26 cm.
kage
20 g. kakao
75 g. hvedemel
100 g. rørsukker
½ tsk. natron
100 g. yoghurt naturel
50 g. smagsløs olie
1 æg
jordbærmousse
4 blade husblas
300 g. jordbær – fra frost
1 polynesisk vaniljestang – eller 2 almindelige
50 g. sukker
1 spsk. citronsaft
3 dl. piskefløde
– desuden bruges 2 dl. piskefløde til pynt
Start med bunden:
De tørre ingredienser blandes i en skål.
De våde ingredienser blandes i en anden skål.
Rør de to ting sammen. Rør kun lige til dejen er ensartet og fin.
Hældes i en smurt springform.
Bages ved 200 grader i ca. 12-15 minutter.
Køler ned på rist.
Så laves jordbærmousse:
Husblas lægges i blød i koldt vand i 15-20 minutter.
Jordbær, vaniljekorn, sukker og citronsaft kommes i en gryde.
Varmes langsomt op og koger igennem nogle minutter til jordbærrene er møre.
Giv dem en kort tur med stavblenderen.
Tag gryden fra varmen og rør den udblødte husblas i.
Hæld i en skål og lad køle ned til lun (temp. på babys badevand).
Pisk fløden til blødt skum.
Rør 1/4 af flødeskummet i jordbærrene. Rør bare godt til.
Nu hældes blandingen op i resten af flødeskummet og vendes sammen.
Læg bunden på et fad, og læg ringen fra springformen om bunden til at støbe kagen i.
Læg et stykke bageplast i ringen. Hvis man ikke har bageplast, kan man folde et stykke bagepapir. Man kan sagtens løsne moussen med en kniv, hvis man ikke kommer noget i formen, men man kan risikere, at metallet giver afsmag til moussen, så det er bedst at fore formen.
Fordel blandingen over kagebunden.
Sætter sig på køl på 3-4 timer.
Pyntes med flødeskum.
Jeg har sat tutter med en mellemstor glat tyl i to rækker yderst. Lagt resten af flødeskummet på midten af kagen, og så bredt det ud med en lang, smal paletkniv.
Hanne Jeppesen skriver
Den vil jeg prøve at lave. Jeg har prøvet at lave “den” som lagkage, hvor jeg bagte chokoladelagkagebunde, brugte moussen som fyld. Pyntede med flødeskum og jordbær. Smagte helt vidunderligt.
DIN jordbærtærte gør stadig lykke hos mine gæster, når jeg laver den.
Men jeg venter lige til de DANSKE jordbær kommer.
Knuser og tak for altid skøn inspiration.
Spisestuen skriver
Dejligt at høre Hanne 🙂 og altid skønt at kunne bringe inspiration videre <3
God dag til dig.
Hilsen Lene
Hilde skriver
Hvor mange portioner af kagen tror du Ca man skal lave hvis man vil lave den i en bradepande størrelse?
Spisestuen skriver
Det er lidt svært at svare på Hilde. Jeg tænker, at der er til 12 personer her i opskriften. Hvis det var mig, der skulle lave den i bradepandestørrelse ville jeg gange opskriften med 2 og tænke, at der må være til 20-25 personer 🙂
Hilsen Lene
Hilde skriver
Mange tak 😉
Eva Christensen skriver
Arghhh damn it.. tror min mousse er “for” cremet” da jeg trykkede det ud af tyllen, væltede det bare ud som koldskål lol
Helle skriver
Super lækker kage. Den skabte stor succes blandt vores gæster. Vil høre om ikke godt jeg kan bage bunde på forhånd og ligge i fryseren, til når jeg skal bruge dem? For at være lidt på forkant? Og hvis jeg ønsker at lave den med kirsebær i stedet for, er det mon så samme fremgangsmåde og samme antal gram bær? På forhånd tak for hjælpen.
Spisestuen skriver
Det er da rigtig dejligt at høre. Tak for skøn tilbagemelding 🙂
Bundene egner sig fint til at fryse ned.
Med hensyn til kirsebær, så smager de ikke så kraftigt, så her ville jeg lave lidt om. De skal have mere syre og mere sukker. Jeg har en opskrift på en skøn kirsebærmousse, der også vil være rigtig god på sådan en bund. Den er der opskrift på her:
http://spisestuen.dk/2015/08/kirsebaermousse/
Hilsen Lene
Lene Salborg skriver
Hej Lene
Hvilken spingform har du brugt til denne opskrift?
mvh Lene
Spisestuen skriver
Hej Lene 🙂
Jeg har brugt en springform på 26 cm.
Jeg har lige tilføjet det i opskriften, for det skal da stå der.
Tak fordi, du gjorde opmærksom på det 🙂
Hilsen Lene
Cindy Pedersen skriver
Du skriver smagsløs olie, hvilken bruger du ?
Spisestuen skriver
Jeg bruger solsikkeolie 🙂
Line skriver
Hej- vil den kunne bages dagen før?
Spisestuen skriver
Det kan den sagtens 🙂
Lis kølle skriver
Hej
Skal bruge din kage til eksamen i dag,,,,håber det går godt
Spisestuen skriver
Det lyder spændende Lis! 🙂 Held og lykke med det.
Glædelig jul til dig.
Hilsen Lene
Nicoline Roos skriver
Undskyld jeg forstyrre; men ville spørge om den mon ikke ville kunne laves med rabarber i stedet for jordbær?
Selma skriver
Hej kan man bruge majsstivelse for at stivne moussen, da jeg ikke kan tåle husblas
Malene skriver
Kan den fryse ned til bruge den sender
Susanne skriver
Hejsa,
Kan kagen fryses ?
Spisestuen skriver
Ja, det kan den 🙂
Suzanne skriver
Tak for en god opskrift. Med min skete der dog noget spøjst. Bunden sugede en del af væden fra moussen, så bunden endte med at blive højere end moussen – hvordan kan det være? Og moussen havde nok ikke heeelt sat sig, så det kan være, at jeg skulle have kommet en ekstra husblads i….?;) Men den smagte super, og jeg pyntede med friske jordbær fremfor flødeskum for at få lidt bid. Jeg ville dog ønske, den havde været som forventet. Jeg prøver igen 😉
Spisestuen skriver
Hvis du kigger på et af de øverste billeder, er bunden ca. lige så høj som moussen. Det er kun yderst, at den er “tynd”.
Du skal ikke komme ekstra husblas i, men have teknikken på plads, så bliver den fin. Følg anvisning og se på billederne, så kan du måske se, hvor det gik galt for dig. Umiddelbart tænker jeg, at jordbærmassen måske har været for varm, så flødeskummet er smeltet.
Moussen skal ikke sætte sig, før du hælder den over bunden. Den sætter sig, når kagen er på køl.
Hilsen Lene
Christina Elisabeth Boye Schrøder skriver
Hej Lene!
Hold nu op, hvor er det nogle fantastiske opskrifter du har herinde, jeg elsker at bage og prøve noget nyt og så er det jo kun skønt at folk, ikke kan få nok af det man bager og at det hver eneste gang falder i folks smag samt at se deres overraskelse (hver gang), over det man servere en “lidt anderledes og bagt fra bunden” kage fra din hjemmeside..
Jeg har endda også anbefalet din hjemmeside til en kollega, hvis datter også elsker at bage, som skulle bruge nogle lækre kager til sit kommende studentergilde til sommer, hun ville gerne øve sig lidt inden.
Jeg har et spørgsmål vedrørende kagen på denne side “chokoladekage med jordbærmousse”, min søde nabo skulle have været kommet til aftenskaffe, men måtte melde fra pga sygdom, nu står jeg med kagen helt færdig, dog minus pynte flødeskummen, kan jeg fryse kagen?
Mvh. Christina
Spisestuen skriver
Hej Christina
Tusind tak for de søde ord. Jeg bliver så glad og varm – tak ❤
Du kan fint fryse kagen ned uden pynt.
Hilsen Lene
Alice skriver
Hej Lene !
Kan kan godt ordne det alt sammen både bund og mousse dagen før – altså hele kagen?
Mvh. Alice
majbrit sørensen skriver
hej hvor køber man det plastik til at støtte kagen med
Kat skriver
Hej, kagen ser skøn ud og jeg vil brugen moussen tiæ en lagkage. Laver den dog i en 20cm springform så heg tror 200gr bær er nok? I så fald er 3 husblas blade fint? Glædet mig til at smage den.
Tine skriver
Hej Lene, den bedste jordbærmousse og kakaobunde jeg nogensinde har lavet og bage Tak for gode opskrifter og dejligt med billeder!!
VH Tine
Tannie skriver
Hej, lyder så lækkert!
Men kan moussen smørres på uden man har en springform som støtte? Eller er den for flydende?
Mvh Tannie
Jens skriver
Tak for en god opskrift. Den deltager i vejfestens kagekonkurrence i eftermiddag. Og tak for en fin, rørende blog.
karina skriver
hej kan den laves med frosne rabarber
Anita skriver
Hvornår blandes husblas I?