Sommetider, når jeg får en idé, bruger jeg en del tid på at finde ud af, hvad overskriften på indlægget skal være. I dag var så en af de gange 😉 Det er måske en tærte… bare uden dejen… eller også er det æggemuffins med spinat… bare ikke bagt i muffinsforme… eller også er det noget helt andet 🙂
Men én ting er sikkert: De smager fantastisk! Æg, spinat, hytteost og fetaost smager godt sammen og helt perfekt med laks på toppen. Her kunne man også toppe med rejer, eller med en god skinke.
Brug dem som en lækker frokostret, som forret eller som aftensmad med salat og måske lidt godt brød til. Hvis man kommer det lille låg på gryderne, kunne det altså være en fin madpakke at have med på job, for de smager også skønt kolde.
Jeg elsker mine små gryder fra Le Creuset. Jeg har ikke rigtig andet fra det firma, men de små gryder er jeg helt og aldeles forelsket i. Skønne til retter, man måske normalt ville lave i et stort fad, men som faktisk præsenterer sig bedre, når det kommer i små “fade”. Jeg har en del stående i idébanken, der skal afprøves i gryderne – både desserter og fiskeretter 🙂
Jeg havde lidt, jeg skulle afprøve med kameraet, så der er lige et par billeder ekstra i dag 😉 Så er det fedt, at man er sin egen chef, og kan smække alle de billeder på sine indlæg, som man har lyst til 😀
Ingredienser – 4 personer
200 g. frisk spinat
4 æg
150 g. hytteost
100 g. fetaost
salt og friskkværnet peber
100 g. røget laks
Spinaten skylles godt og hakkes groft.
Smelt lidt smør på panden og kom spinaten på.
Rør rundt til spinaten er faldet sammen og vandet fordampet.
Kom spinaten i en skål.
Pisk æg og hytteost sammen i en skål.
Rør spinaten i og krydr med salt og peber. Pas på med saltet, for fetaost er ret salt.
Skær fetaosten i tern og rør den i.
Fordel blandingen i 4 små forme, der er smurt med smør.
Bages ved 200 grader (almindelig ovn) i ca. 25 minutter.
Top med laksen.
Christina skriver
Hvor ser det bare lækkert ud! Har stor lyst til både noget med æg og røget laks for tiden, så det kunne da være, at jeg skulle lave en lille omelet eller sådan en lækker minitærte her med røget laks inden så længe 🙂
Spisestuen skriver
Mange tak Christina 🙂 Det er også bare en lækker kombi 🙂
Jeanette Henriksen skriver
Det bliver jeg nød til at prøve en dag.. mums det ser lækkert ud 😀
Spisestuen skriver
Det vil du ikke fortryde. De er så lækre! – og tak 🙂
Hanne jensen skriver
Hej…kan de laves i muffinsforme ? ( papirsforme )
Spisestuen skriver
Hej Hanne 🙂
Du kan sagtens lave dem i muffins forme. Bagetiden er så lidt kortere.
Hilsen Lene
Hanne jensen skriver
Tak
Majken skriver
Ved du om de er fryseegnet ? – og kan lunes i microovn ?
Spisestuen skriver
Hej Majken 🙂
De kan fint fryses ned og er også rigtig fine lunet i mikroovn 🙂
Hilsen Lene
Heidi Christensen skriver
Årh de ser skisme lækre ud og nemme 🙂
Dem vil jeg prøve på lørdag , da det er min fødselsdag 😉
Spisestuen skriver
Mange tak Heidi 🙂
Rigtig god fødselsdag på lørdag 🙂
Hilsen Lene
Karen Margrete Bisgaard Jensen skriver
Er bare MEGA GLAD -havde prøvet en skøn opskrift på små spinattærter med laks og ville servere den for gæster . Havde opskriften med på indkøb og tabte den 🙁 NU HAR JEG FUNDET DIN OPSKRIFT og det er den samme! Mege taknemlig!
Karen Margrete Bisgaard Jensen skriver
Havde prøvet en opskrift med små spinattærter og laks og ville servere den for gæster. Havde opskriften med på indkøb og tabte den. Nu har jeg fundet din opskrift og det er den samme! Er bare MEGA GLAD -TAK