Flere fastelavnsboller 😀 Her er de fyldt med brunsviger remonce. Hvis man er vild med brunsviger, er det her ikke nogen ringe fastelavnsbolle 🙂
Dejen til bollerne er den samme, som til mine helt almindelige fastelavnsboller med vaniljecreme. Her er cremen blot skiftet ud med en lækker brunsviger remonce.
Ingredienser – 16 styk
dej
50 g. gær
3 dl. lunt vand
1 æg
3 spsk. sukker
150 g. blødt smør
550 g. hvedemel
brunsviger remonce
100 g. brun farin
100 g. blødt smør
100 g. marcipan
1 tsk. kanel
Dejen:
Kom alle ingredienser i røremaskinen. Vand og gær først.
Ælt dejen godt.
Det er en blød og lidt klistret dej.
Hæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Mens dejen hæver laves brunsviger remoncen:
Kom alle ingredienser i en skål.
Moses sammen til en ensartet masse. Det er nemmest med hånden.
Dejen formes til 16 boller (vej hele dejklumpen og del med 16).
Tryk hver bolle flad og læg en skefuld brunsviger remonce på.
Luk dem omhyggeligt.
Sæt dem med sammenføjningen nedad på en bageplade.
Efterhæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Bages ved 210 grader i 15 minutter midt i ovnen.
Afkøler på rist.
Når de er kolde, pyntes de med glasur rørt af flormelis og lidt vand, og der kommes lidt drys på toppen.
Anne-Marie skriver
Det er sjovt at prøve fastelavnsboller med nyt fyld. Jeg havde romcreme og karamel tilovers fra jeg lavede chokoladeskildpadder. Så det røg ind som fyld i fastelavnsboller igår. Nøj det var godt. Men det skal være lidt med måde, når smager er så kraftigt. En del af fyldet flød ud og det var egentlig meget passende. Og det der var på bagepapiret mhh, det var næsten det bedste.
Kh.
Anne-Marie
Spisestuen skriver
Nøj, det lyder lækkert Anne-Marie 🙂
Hilsen Lene
Dorte skriver
Hej Lene
Det er de bedste fastelavnsboller jeg i mange år har bagt. Super nem opskrift og fyldet lige efter min smag, da jeg ikke er til creme 🙂
Det er en meget inspirerende side du har og opskrifterne lige til at gå til 🙂
Hilsen Dorte
Spisestuen skriver
Hej Dorte 🙂
Hvor er det dejligt at høre. Mange tak for skøn feedback 🙂
God weekend til dig.
Hilsen Lene