Jeg laver jævnligt omelet. Det er god og hurtig mad, og så er det en fin måde at få brugt en rest kød og grønt på.
Herunder er fremgangsmåden til at lave en omelet beskrevet. Man putter det fyld i, som man godt kan lide. I dag var der en rest ørred i køleskabet, og så er der lidt edamame bønner i også. Der er et skvæt Stokes chili ketchup på toppen. Det er en skøn ketchup. Lige til den stærke side til mig, men sammen med æg er den perfekt.
Ingredienser – 1 omelet (1 person)
3 æg
3 spsk. mælk
Æg og mælk piskes sammen.
En pande varmes op med lidt fedtstof på.
Æggemassen hældes på, når panden er varm.
Når massen har sat sig lidt, lægges fyld på den ene halvdel.
Steg et par minutter og læg omeletten sammen. Den foldes bare sammen.
Steg 1-2 minutter.
Vend den og steg 1-2 minutter på den anden side.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.