Det er slet ikke årstid for asparges, men Netto havde flotte hvide asparges, så de kom i kurven.
Jeg har dampet mine asparges og serveret dem med et gavmildt drys revet parmesan, ristede pinjekerner, kapers, revet citronskal og et dryp god olivenolie. Skøn frokost i dag 🙂
Servér gerne retten som forret. Evt. med lidt godt brød til. Eller brug den som tilbehør til kylling eller fisk.
Retten smager skønt lun, men er også fin at servere kold.
Ingredienser – 4 personer til forret
1 bundt hvide asparges – 500 gram
1 citronskive + 25 gram smør til kogning
parmesanost
2 spsk. pinjekerner
revet skal af 1 øko citron
2 spsk. kapers
god olivenolie
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
Aspargesene skrælles fra hoved mod bund, og bunden knækkes af dem.
Kom 2-3 cm. vand i en sauterpande. Kom smør og 1 citronskive i.
Bringes i kog.
Kom aspargesene i det kogende vand.
Jeg koger dem ad to omgange. De tykkeste koger i 4 minutter og de lidt tyndere i 3½ minut.
Tag aspargesene op og lad dem dryppe af på et fad på køkkenrulle.
Læg 3-4 asparges på hver tallerken og drys med revet parmesan, pinjekerner og kapers.
Riv lidt citronskal over og dryp med lidt olivenolie.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.