Helt enkel ret, der smager noget så skønt. Brug den som en delikat forret eller som tilbehør til kylling eller fisk.
Serveret lun smager den vidunderligt, men egner sig også fint til at servere kold.
Ærtedyp er lavet af ærter, hvidløg og flødeost 🙂 Den dyp er også lækker som tilbehør til kød, til at dyppe rå grøntsager i, eller måske i en sandwich.
Ingredienser – 4 personer til forret
1 bundt hvide asparges – 500 gram
25 g. smør + 1 skive citron til kogning
Ærtedyp:
200 g. ærter (frosne)
1 fed hvidløg – single hvidløget på billedet har jeg brugt ca. 1/4 af
25 g. smør
1 dl. vand
75 g. flødeost
Aspargesene skrælles fra hoved mod bund, og bunden knækkes af dem.
Kom 2-3 cm. vand i en sauterpande. Kom smør og 1 citronskive i.
Bringes i kog.
Kom aspargesene i det kogende vand.
Jeg koger dem ad to omgange. De tykkeste koger i 4 minutter og de lidt tyndere i 3½ minut.
Tag aspargesene op og lad dem dryppe af på et fad på køkkenrulle.
Til ærtedyppen kommes ærter, hvidløg, smør og vand i en gryde.
Bringes i kog og koger i 2-3 minutter.
Hæld vandet fra og kom tilbage i gryden. Tilsæt flødeosten.
Giv det en tur med stavblenderen.
Smag til med salt og peber.
Eva skriver
Ser rigtig lækkert ud må prøves.