Appelsin og gulerødder er et fantastisk match 🙂
Gulerødderne er dampet i appelsinsaft med lidt timian og olivenolie, intet andet, og det smager vidunderligt 🙂
Skønt tilbehør hvor man ellers får gulerødder. Specielt velegnet til fisk og kylling.
Ingredienser – 2 personer
300 g. gulerødder – renset vægt
1 dl. appelsinsaft – 1 stor appelsin
½ tsk. timian
desuden bruges 1 spsk. olivenolie
Gulerødderne skæres i mindre stykker.
Kom gulerødder, appelsinsaft, timian og olivenolie i en gryde.
Dampes/koges uden låg og vendes jævnligt rundt i 5-10 minutter. Jeg kan godt lide, at de har noget bid tilbage.
Serveres med det samme.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.