Vi hygger og holder fri.
I weekenden har den stået på familiehygge. Lørdag var hele familien i teateret og se “Fest i Lønneberg”. Det mindste lille barnebarn er dog for lille og blev passet den dag, men Sophia var med, og det er så livsbekræftende og dejligt at se hendes glæde og begejstring.
Om eftermiddagen fik vi købt julegaver og holdt hyggelig kaffepause hos Baresso. Jeg elsker deres vanilje latte 🙂
Om aftenen blev der pakket gaver ind og lavet småkage dej til familiehygge søndag. Jeg lavede dej til figurkager, pebernødder og Jespers småkager. Alle egner sig fint til at lave på forhånd og opbevare i køleskab.
Søndag morgen mødtes vi til morgenbrød og hygge.
Så tog vi ud og fældede juletræ. Det mindste lille barnebarn Linea er godt 10 måneder og en skøn baby, der var med i barnevogn.
Efter lidt frokost fik vi lavet småkager. Sophia lavede figurkager med stor iver og pyntede dem noget så flot. Hendes far fik også lov til at pynte et par stykker 😉
Nu holder vi helt fri.
Køleskab, fryser og kagedåser er fyldt med god mad og guf og freden sænker sig.
Bloggen holder ferie, og jeg lader op og hygger mig med min familie.
En skøn jul til Jer alle <3
Rav Food skriver
Rigtig glædelig jul til dig og dine også.
Jeg glæder til at møde dig i det nye år og udveksle blogtips over en tår kaffe.
Bedste hilsner Kathe