En super sprød og lækker småkage med havregryn, kokos og macadamianødder 🙂 Macadamienødderne smager vidunderligt, men kan sagtens erstattes af andre nødder – eksempelvis hasselnødder ville passe fint.
Jeg har bagt dem i mange år til jul. Jeg kan ikke huske, hvor jeg oprindeligt har opskriften fra. Den er justeret lidt på undervejs 😉
Ingredienser – ca. 40 styk
125 g. stuetempereret smør – lad det stå på køkkenbordet i 3-4 timer
125 g. rørsukker
1 æg
100 g. brun farin
75 g. kokos
75 g. havregryn
75 g. macadamianødder
100 g. hvedemel
1 tsk. natron
2 tsk. vaniljesukker
Pisk smør, rørsukker og æg sammen i et par minutter.
Hak macadamianødderne groft og bland dem sammen med resten af ingredienserne.
Rør dejen sammen. Det er nemmest at gøre med hånden.
Dejen trilles til kugler, der sættes på bageplade.
Trykkes let med bagsiden af en gaffel dyppet i vand.
Bages ved 180 grader i 8-10 minutter.
Køler af på rist.
Opbevares i kagedåse.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.