Stegte sild i eddike til vores julefrokost 🙂
Jeg har faktisk ikke rigtig styr på holdbarhed på sådan nogle basser, men laver dem altid kort tid før, de skal spises. Bare så de kan trække en dag – eller måske to – i lagen. I år har jeg så lavet dem i rigtig god tid, så de er røget i fryseren. Det er dejlig nemt 🙂
Vi er løbet tør for kapers. Det sker ikke tit 😉 men det smager altså godt med kapers på en stegt sild, og så kan jeg godt lide en klat sennep på… Ved ikke helt, om det er noget “man” gør, men jeg synes, det smager fantastisk – og helst en honning Dijon sennep 🙂
Der blev et par sild til frokost i dag. Serveret på en tyk skive hjemmebagt mørkt maltet rugbrød 🙂
Ingredienser – 6 personer
6 sildefileter – vejer 5-600 gram
rugmel – til panering
1½ dl. æbleeddike
1 dl. almindelig eddike
1 dl. vand
1 dl. rørsukker
3 laurbærblade
6-7 hele peberkorn
1 løg
løg, kapers og sennep til servering
Klip rygfinnen af sildene og del dem i to.
Vend dem i rugmel.
Steg dem på panden i rigeligt smør i 2-3 minutter på hver side. Drys med salt og peber.
Lægges i et fad lagvist med løg skåret i ringe.
Varm lagen op til kogepunktet og hæld den over sildene.
Køler ned og trækker i køleskab til dagen efter, og så er de spiseklar.
Rav Food skriver
Lækre sild :-). Har du frosset dem med eller uden lage?
Mvh Kathe
Spisestuen skriver
Hej Kathe 🙂
Tak skal du have 🙂 Jeg har frosset dem ned i lagen.
Hilsen Lene
Persille skriver
Stegte sild kan holde sig en uges tid i køleskab 🙂
Spisestuen skriver
Tak for tip 🙂
Keldor Rasmussen skriver
Hej Lige en kommentar,hvorfor kan de ikke mere end 8 dage i kølskabet,de er i kogt edike lage ? spiser den i 3-4 uge efter de er lavet,kan man tilsætte lidt atamon ??,tak for en god opskrift.
mvh.K.R
Kathe skriver
Jeg vil prøve at fryde ned, dejlig nemt at have til julemåneden 🙂
Lader du dem trække en dag eller to inden nedfrysning? Hvor længe før brug skal de tages op?
PFT
Käthe