Lige en sidste juleopskrift i denne omgang. Hjemmelavet karrysalat smager skønt, og det er både nemt og hurtigt at lave.
På en sildemad smager det jo godt, men en æggemad med karrysalat smager også skønt, eller som fyld i en sandwich med skinke og æg.
Ingredienser – ca. 350 gram
1 dl. god mayo
1 dl. creme fraiche 18%
½ æble i små tern
2 spsk. finthakket løg
2 spsk. grofthakkede kapers
3 spsk. finthakkede cornichoner
1 hårdkogt æg i små tern
1½ tsk. karry
½ tsk. gurkemeje
friskkværnet peber og evt. lidt salt
Bland mayo, creme fraiche, karry og gurkemeje sammen.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Rør sammen og smag til med peber og salt.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.