Jeg har brugt formiddagen – og lidt af eftermiddagen – på at fylde kagedåserne med julesmåkager 🙂 Og så er der sat nye – og bedre – top-billeder på indlæggene 😉
Det er mine absolutte yndlingskagedåser. Har ellers flere smukke kagedåser med julemotiver fra sidste år, men dem her har jeg fået i år, og de er så fine 🙂
Glasset med pebernødder hører hjemme på hjørnet af køkkenbordet i hele december måned. Og dem må jeg nok bage et par gange mere 😉
Jeg har lavet 4 slags småkager i år.
Der er pebernødder, der har fået lidt mere krydderi i år, og det er altså godt! Ændringen er tilføjet i indlægget.
Vanillekranse har jeg lavet for 2. gang, for de er altså yndlings småkage her i familien 🙂
Brunkagerne har fået skiftet pistacienødderne ud med mandler i år, men ellers er det de samme. Ingen grund til at pille ved dem, for de smager skønt 🙂
Og sidst, men ikke mindst, er der Vancouver kager. Skønne sprøde småkager med havregryn, kokos og macadamianødder 🙂
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.