Jeg fandt rustfri stål kræmmerhus-forme, da jeg var forbi bagetid.dk, og dem måtte jeg have med i kurven.
Jeg har lavet brød kræmmerhusene af en hvid elastisk dej. I går prøvede jeg med en grovdej, og det gik ikke ret godt. Dejen manglede elasticitet, så den gik ligesom fra hinanden, da den blev bagt og hævede… hmm.. lidt en fiasko her i køkkenet, og dem er jeg altså ikke så glad for!
I dag lykkedes de fint med en anden dej, og jeg har fyldt et med en helt enkel tunsalat af tun og chili mayo. Skøn frokost til mig 🙂 og måske en idé til julefrokostbordet…
Ingredienser dej – 9 styk
3 dl. lunt vand
25 g. gær
1 tsk. salt
2 tsk. honning
1 æg
50 g. blødt smør
ca. 600 gram mel
1 sammenpisket æg til pensling og sort sesam til drys
9 stålkræmmerhuse – måler 14 x 3½
Alle ingredienser til dejen kommes i røremaskinen og æltes godt til en elastisk og blød dej.
Hæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Dejen deles i 9 stykker. Mine vejer 115 gram stykket.
Hver klump trilles til en lang pølse på ca. 60 cm.
Jeg synes, det er nemmest at rulle hver klump ud til et aflangt stykke, rulle det sammen og så trille…
Rul dejen rundt om formen.
Sættes på bageplade og efterhæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med sesam.
Bages i 12 minutter ved 225 grader.
Afkøler på rist. Når brødene er kølet af, kan formen lige drejes og tages ud.
mathilde skriver
Har du en opskrift på fyldet også
Spisestuen skriver
Hej Mathilde 🙂
Jeg har brugt tun i vand, der er dryppet godt af og så har jeg rørt lidt chili mayo i. Jeg har ikke nærmere mængder, men en kanon opskrift på chili mayo:
http://spisestuen.dk/2014/08/chili-mayo/
Hilsen Lene
mathilde skriver
Hej Lene
Tak for hurtig svar… Jeg skal prøve dem , mine tænder løb helt i vand i går
Åse skriver
Hej vor kan man købe formen til kræmmerhus ?
Spisestuen skriver
Jeg har købt mine hos bagetid.dk på nettet 🙂
Hilsen Lene
Nicoline Roos skriver
Lavede dem i dag og hvor blev de bare gode. Jeg havde ingen form men lavede dem af bagepapir og sølvpapir og det virkede så fint.
Tror jeg lavere dem igen om to dage, når min mor kommer på besøg
Spisestuen skriver
Det lyder dejligt Nicoline 🙂
SaraJG skriver
Hej
Har du tit brugt de stål kræmmerhuse til dem?
Mere om de bliver ved at kan tåle at komme i ovnen
Spisestuen skriver
De tåler fint at komme i ovnen – også flere gange 😉
Godt nytår til dig.
Hilsen Lene