Jeg har hygget med Teen i aften, og vi har lavet vafler 🙂 Super sprøde udenpå og lidt bløde indeni – helt perfekt.
Vi har spist dem med blomme-æble syltetøj og flødeskum til. Det er så lækkert 🙂 Jeg er sikker på, at en god vaniljeis også ville være lækker til 😉
Ingredienser – 12-14 styk (har altså glemt om det var 12 eller 14 der blev)
50 g. mandler
250 g. hvedemel
3 spsk. rørsukker – kan erstattes af almindeligt sukker
2 tsk. bagepulver
1 polynesisk vaniljestang – eller 2 almindelige
1 æg
100 g. smeltet smør (afkølet til lunken)
4 dl. mælk
Mandlerne findeles i foodprocessor.
Vaniljestangen flækkes og kornene skilles ad med lidt sukker.
Resten af ingredienserne kommes i.
Køres til en ensartet og glat dej. Det tager kun et øjeblik.
Hæld dejen i en skål og bag vaflerne med det samme.
På mit vaffeljern har de fået 3 minutter på 4. (Startede på 3, men måtte skrue lidt op).
Spis dem helst helt nybagte og varme. Indtil de skal spises lægges de på en rist.
Tina Andreasen skriver
Armen…De vafler lyder så lækre <3 Må vist lige prøve den opskrift "snart" – min "to do list" er lang nu 😉
Spisestuen skriver
Tak <3 De er altså bare blevet mega lækre, så du har noget at glæde dig til 🙂