Vi ER kommet hjem fra ferie, og vi VAR begyndt at spise rigtig fornuftigt igen, men i dag øser det ned i Odense, og det er altså rigtig hyggeligt. Det er lige vejr til at gå i køkkenet og lave lidt lækkert 😉 Det er så et indlæg, jeg først var lidt i tvivl om skulle på, men det skal det, for sådan nogle dage er der også. Dage hvor vi gør, som vi har lyst til og ikke som vi “burde” og som er “rigtigt”. Og i dag er sådan en dag <3 og det har været hyggeligt og dejligt hele dagen 🙂
Morgenmad var ren selvforkælelse. Der var flutes fra i går, der fik en tur på brødristeren, og så med ost på – mums! Smoothie af 1 rød grape, 1 dl. solbær og 1 dl. frisk ananas. Det bliver en frisk og lækker smoothie, der ikke behøver sødning. En kop kaffe til og en donut fersken. De der donut ferskner er jeg helt pjattet med. De er søde og lækre.
Farmors kage fik jeg lige lyst til at lave med æbler og kanel i dag. Jeg lavede kakao flødeskum til. Man kommer kakao, en smule sukker og lidt vanilje i piskefløde og pisker den derefter til skum. Det er så lækkert til kagen.
Til aften faldt jeg lige over en rest rabarberis i fryseren… Så bliver man jo nødt til at lave pandekager. Sådan er det, så det gjorde jeg 🙂 Serverede dem med vaniljesirup og friske ferskner, og det var så lækkert. Rabarber og ferskner passer så smukt sammen. Det må jeg lige have med i idébanken og finde på noget mere med.
Det er så ikke meget rigtig mad, der er produceret her på adressen i dag, men hvis sulten melder sig senere, er der lækkert rugbrød i køkkenet.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.