Her har været et par skønne dage, hvor vi har nydt at være ude. Og her laves også fortsat mad 😉 Teen følger sin madplan, og vi dynger alle alt hvad vi kan til med friske hindbær fra den lokale bonde, som vi besøger dagligt for at hente friske forsyninger.
Her kommer lige et par sjove billeder fra yndlings-sol-pladsen her på stedet. For enden af broen er der en platform, og der er skønt at sidde. Her sad jeg så og nød solen med min kaffe, da det trækker sammen i det fjerne, og himlen bliver helt mørkeblå. Det var et fantastisk syn. På det “blå” billede” er der stadig sol, der hvor jeg sidder, og billederne er taget med ½ times mellemrum.
Til aften spiser vi alle som regel det samme. Her har vi fået flanksteak med tomatsalat. Billedet er af Emma’s tallerken. Vi andre fik også en gavmild mængde mozzarella på 😉
Og så kom jeg lige til at lave en dessert også 😉 Rabarbergrød med råcreme – og jeg skulle lige hilse og sige, at det smager fantastisk 🙂
Det var mad fra i forgårs, for i går lavede jeg slet ikke mad 🙂
Jeg tog en dag udenfor på terrassen med en bog, kaffe og mobil indenfor rækkevidde iført den mest underlige påklædning – bikini og uldsweater. Der var skønt, når solen tittede frem, og når den gik bag en sky, var det nødvendigt med sweateren.
Til aften tog vi ind til Silkeborg og spiste på Café Evald. Vi har været der før, og det er bare et dejligt sted. Lige ned til åen og så er der virkelig skøn betjening, og i går var det skønt at sidde udenfor.
Jeg valgte en steak med pommes frites og bearnaise. Havde altså en ustyrlig lyst til bearnaise. Man skulle så ikke lige tro, at jeg ville bestille en bøf, men sommetider skal man jo prøve noget nyt, og det har jeg ikke fortrudt, for det var en virkelig lækker bøf.
Til dessert var der is – chokoladeis, citronsorbet og vaniljeis.
Skøn aften som vi sluttede af med at se “Big” med Tom Hanks – en gammel film, men den er både sød og sjov – og et spil Bezzerwizzer 🙂
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.