Jeg er altid obs på at finde på gode og lækre drikkevarer uden alkohol, der passer godt til mad.
Her har jeg kommet mynte og citronmelisse i karaflen og fyldt den med vand. Det sættes på køl og trækker nogle timer – gerne en hel dag.
Det smager rigtig lækkert og friskt med et strejf af krydderurterne. Jeg har ikke så meget mynte og citronmelisse endnu, så der er bare en stilk af hver i.
Man kan jo lave en kande kun med den ene slags, og evt. komme lidt mere i.
Her i sommervarmen er det en lækker kande vand.
Man kunne forsøge sig med andre krydderurter. Ud over at det smager godt, er det også en flot kande vand at sætte på bordet.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.