Til familiemiddag i går skulle der være lidt kage til eftermiddagskaffen. Jeg var lidt presset på tid, da jeg havde travlt med maden, men jeg fik bikset en hurtig dej sammen til muffins, og det lykkedes rigtig godt. De blev super lækre 🙂
Hurtige og nemme, når alle ingredienser bare skal røres sammen og blåbærrene lige vendes i til sidst.
Man kan erstattet blåbærrene med andet frugt. Eksempelvis jordbær, hindbær, brombær, rabarber eller æbler.
Ingredienser – 12 styk
150 g. sukker
3 æg
150 g. blødt smør
175 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
korn af ½ polynesisk vaniljestang – eller 1 almindelig
250 g. blåbær
Alle ingredienser – på nær blåbær – kommes i en skål.
Piskes sammen med elpisker til en sammenhængende dej. Det tager kun et par minutter.
Vend blåbærrene i.
Fordel dejen i 12 muffinsforme.
Bages ved 200 grader i 20-25 minutter. De har fået 23 minutter i min ovn.
Køler af på rist.
Mette skriver
Jeg har kun vaniliesukker, kan det bruges i stedet for korn af en stang ? Og hvis ja, hvor meget
Spisestuen skriver
Det kan det da. Så skal du bruge 2 teskeer 🙂
Trine skriver
Hej. Kan man bruge kokossukker ell sukrin gold i stedet for alm sukker?? Og evt hvor meget, skal man så bruge? Tak for mange dejlige og ikke mindst rigtig gode opskrifter. Godt jeg fandt din side. Mvh Trine
Spisestuen skriver
Kokossukker ville være rigtig fint at erstatte med, og her erstatter du i forholdet 1:1 🙂 Sukrin har jeg ikke rigtig erfaring med…
Det er dejligt at høre, at du er glad for siden 🙂
Hilsen Lene
Helle skriver
De er super gode og hurtige. Tak for de fine opskrifter, som jeg er begyndt at bruge mere og mere her i 2016. Dejligt, at du gider og dele med os andre!
Spisestuen skriver
Det er rigtig dejligt at høre, at du er glad for min side.
Hilsen Lene
Bailey skriver
HVOR LANG TID TAGER DET CA. AT BAGE DEM ?