Jeg sad lige og kiggede mit gamle opskriftsarkiv igennem, og der dukkede en opskrift på saltmandler op, så den skal da også med her.
De er lækre og sprøde med mild saltsmag. Hvis man ønsker mere salte mandler, lader man dem ligge i vandet i længere tid.
Jeg har haft god tid til at nørde opskrifter og være i køkkenet i dag, for Teen har frugt-dag 🙂 Så spiser hun kun frugt en hel dag – masser af lækker frugt og ikke andet. Det gør hun ind i mellem, for hun elsker frugt, og i Emma’s paleo-model er der plads til det.
Ingredienser
200 g. mandler
3 spsk. havsalt
3 dl. vand
Kom mandler og salt i en skål.
Vandet varmes op til kogepunktet og hældes over. Rør til saltet er opløst.
Lad blandingen trække ½ time.
Hæld vandet fra og kom mandlerne på en bageplade.
Bages i ovnen ved 125 grader varmluft i 5 kvarter.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.