Mors dag glæder jeg mig altid til. Jeg ved godt, at den nok er opfundet af nogen, der gerne vil sælge blomster eller noget, men jeg synes, det hyggeligt, at der er en dag om året, hvor mødre er i centrum og påskønnes af familien. Det er en dag, der betyder meget for mig. Jeg forkæler gerne familien, men jeg kan også ret godt lide, når nogen har lyst til at gøre noget for mig.
Og jeg skal da lige love for, at jeg er blevet forkælet i dag <3
Det har været en skøn dag, der startede med brunch. Det var så lækkert! På bordet var der hjemmebagt langtidshævet brød, rundstykker, rugbrød og brunsviger, forskellige oste, pålæg, græsk yoghurt med mandler og ahornsirup, røget laks med peberrod, løg og kapers, æg og bacon, en lun hjemmelavet tærte med porre og asparges og for enden af bordet gemmer sig bananer, melon og jordbær. Der var kaffe og en lækker grønsagsjuice 🙂
Der er blevet hygget og snakket, og så har vi også været på krydderurte-indkøb i eftermiddag. Jeg har udtænkt et arrangement til krydderurter i ly for katte strint og dræbersnegle. Det kommer der mere om i løbet af ugen.
Og jeg er blevet begavet med blomster, et krus og en urtepotte med “verdens bedste mor” og et meget smukt Rosendahl ophæng.
Jeg har verdens bedste unger, og jeg elsker dem alle højt <3
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.