Jeg har fra Politikens Forlag modtaget bogen “Den hemmelige kok” – sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer af Mats-Eric Nilsson. Det er en bog, jeg har glædet mig til at modtage, og jeg har brugt weekenden på at få den læst. Og hvis jeg havde haft den mindste tvivl om, at færdigproducerede varer er fyldt med kemi, så er jeg da nu helt sikker på, at madindustri er noget af en gyser. Hvis du også er nysgerrig på, hvad maden indeholder, gerne vil vide hvad du kommer i din krop og går op i god mad lavet af gode råvarer, så skal du læse bogen.
Der står blandt andet i pressebrevet:
Hvad indeholder de fødevarer, vi dagligt sætter til livs egentlig?
Hvordan er de produkter, der fylder supermarkedets hylder, blevet fremstillet? Og kan fødevareproducenterne tillade sig at kalde produkter, som er fyldt med tilsætningsstoffer og erstatningsprodukter, for hjemmelavede eller sunde?
Mats-Eric Nilsson kommer hele vejen rundt om madkulturen gennem tiden, hvordan behovet for færdigproduceret mad har ændret sig, og hvordan den kæmpestore industri, der fremstiller tilsætningsstoffer har udviklet sig.
Han har også fået et kapitel med om “sundhedsfælden”, som jeg også synes er rigtig interessant. At vi i vores jagt på sundhed i form at fedtfattige produkter fylder os med kemi, som gør produktet billigere at fremstille, men det sælges til en langt højere pris i supermarkedet end de “fedtholdige” produkter, og sundt? hvad er det lige pludselig blevet til?
Han kommer også ind på forbrugerens ansvar for, at der bruges enorme mængder tilsætningsstoffer i mad. Vi vil gerne snydes, vi vil gerne have det nemt, og så vil vi ikke betale for kvalitet, for det kan man være helt sikker på hænger sammen. Generelt er folk jo skeptiske med hensyn til tilsætningsstoffer, for der er ikke noget, der sælger bedre end “gammeldags” og “hjemmelavet”, selv om det oftest er direkte falsk varebetegnelse.
Desværre er det også blevet sådan, at mange er vokset op med smag af kunstig mad, så når man smager lækkert mad tilberedt fra bunden, synes mange, at det smager helt forkert. Eksempelvis pulver “bearnaisesovsen” fra Knorr, som indeholder virkelig mange tilsætningsstoffer, synes mange er den rigtige smag af bearnaisesovs, og den har intet at gøre med en rigtig bearnaisesovs; eller vanilje som findes i et utal af produkter (og rigtig mange billige produkter). Oftest fremstillet syntetisk eller af rådne grantræer, og slet ikke den samme smag, som man får fra en lækker fed vaniljestang.
Brød har fået et kapitel for sig og omtales en del i bogen. Det er jo en bestanddel af mange menneskers kost, og det brød der fremstilles på brødfabrikker, er virkelig ringe og tilsættes adskillige stoffer for at opnå et “blødt” brød, der kan holde sig i evigheder. Og netop brød kan laves meget smagfuldt og lækkert kun af 3 ingredienser: Vand, salt og mel.
En forholdsvis ny trend er tilsætning af vitaminer til mad og drikke. Det er slet ikke nødvendigt, hvis der spises frisk og naturlig mad, men mad der har været igennem en lang produktion mister både vitaminer og smag undervejs, så selv om man sælger et produkt tilsat vitamin, vil der være langt mindre vitamin, end hvis man spiser/drikker den friske vare. De bedste eksempler her er appelsin- og æblejuice. Her er slutresultatet både smagsløst og uden mange vitaminer, når det kommer færdigt på karton.
Ret nyt for mig er også begrebet mouthfeel. Man tilsætter simpelthen stoffer til maden, så den føles på en bestemt måde i munden – gys.
Selv om man generelt skal være opmærksom på, hvilke stoffer maden indeholder, er der et enkelt som Mats-Eric Nilsson mener, man skal være ekstra obs på, og det er smagsforstærker E621, som tilsættes produkter, der er så fyldt med vand, stivelse og andre tilsætningsstoffer, så de ikke smager af noget mere.
Aromastoffer udgør en særlig del af tilsætningsstoffer. De indgår ikke i listen over E-numre og behøver heller ikke specificeres i varedeklarationen. De får særbehandling, da mængden er så lille, men det er kraftfulde stoffer. Et stort firma, Belmay, der blandt andet producerer fødevarearomaer, har også udviklet et produkt til at erstatte de naturlige smage, der går tabt, når højteknologisk fabriksyoghurt produceres. Desuden skal det, ifølge firmaet selv, camouflere de ubehagelige smage, der opstår som følge af produktionen, og som forbrugerne ikke bryder sig om…
Jeg har brugt margarine en gang for mange år siden. Jeg satte mig ikke ind i, hvad det var for et produkt. Det blev markedsført som sundt, og så var det billigt. Jeg har sat mig ind i det siden, og det er meget længe siden, jeg har haft margarine i huset, men bruger udelukkende smør og olie. Margarinefremstilling gennemgås også i bogen, og det er en ren kemi-gyser – føj…
Der er en kæmpe industri og videnskab bag madsvindel og meget store penge, men det kan gøre en forskel, hvis forbrugere efterspørger kvalitet og varer uden tilsætningsstoffer. Heldigvis findes der jo også varer uden så mange tilsætningsstoffer, så kig på varedeklarationen og køb gerne øko-varer. Undgå færdigproduceret mad, men lav den selv af gode ingredienser.
Der er en indkøbsguide i bogen med gennemgang af en lang række almindelige fødevarer, samt en fuldstændig liste med alle godkendte E-numre med navn, funktion, fremstilling og anvendelse.
Med bogen i baghovedet er jeg så virkelig glad for, at jeg i sidste weekend brugte noget tid på at tørre vaniljestænger og lave min egen vaniljesukker og -pulver, så vi i aftes kunne nyde en skål jordbær med det lækreste drys af aromatisk og lækkert vaniljesukker helt uden numre og fup. Jeg har nævnt den hjemmelavede vaniljesukker nogle gange, men det er så lækkert, og så er det nemt at lave selv. Smagsmæssigt kan det slet ikke sammenlignes med et syntetisk og kemisk fremstillet produkt, og rådne grantræer indgår absolut ikke i processen i mit køkken <3
Den bog vil jeg bare så gerne have fingre i. Den står pt. højest på ønskesedlen, men med et par måneder til min fødselsdag kan jeg nok ikke vente. Ventetiden har allerede været lang nok, når man tager i betragtning, hvor mange år der faktisk er gået fra den blevet skrevet. Mærkeligt at vi ikke har hørt om den før.
Det er skræmmende så mange tilsætningsstoffer, der bruges i maden og som arbejds- og familielivet er skruet sammen i dag, skal man virkelig interessere sig for madlavning, hvis man skal undgå færdigprodukter i alle afskygninger.