Indlægget handler om Emmas madpakker – paleo-venlige madpakker, der også er lækre, selv om man ikke lever på stenalderkost. Det er mad med smag og god energi – uden mel, gluten og sukker.
Dette indlæg er “on-going”. Her bliver løbende skrevet til, når jeg synes, der er noget, der skal med. Her kommer nyeste idéer først 🙂
Lige for tiden minimeres frugt, og der spises masser af kød og grønt 🙂 Madpakken i dag består af 150 g. oksemedaljon, 2 skiver bacon og en god stak fint strimlet spidskål. En hardcore stenaldermadpakke 🙂
Emmas madpakke på en dejlig sommerdag 🙂 Stenalder knækbrød med ost, skoleagurker, saltmandler, vindruer og de lækreste danske jordbær 🙂
Der er filmhygge-dag i skolen og der må medbringes slik og sodavand. Det er så Emmas madpakke: En lækker chokolademuffin, æble, mandler, jumborosiner, vindruer og en flaske Birk 🙂
Hjertesalat, agurk, peberfrugt, stegt kylling og drys af pinjekerner. Jeg var sikker på, at der var oliven i skabet, men der var ikke flere glas… Øv, for Emma elsker oliven, men det kom der ikke på i dag.
Gulerodsmuffin, ostebjælker omviklet med hamburgerryg, agurk, peberfrugt og gulerødder. Det er en frossen muffin. Den holder resten koldt i madpakken, og så er den tøet til spisefrikvarteret:
Her er et stykke meatza, kesoplätter, gulerødder, vindruer og lidt mandler:
Stenalderbrød med øko-pølse fra Hanegal, tomater, ostebjælker, gulerødder, agurk og vindruer:
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.