Det var vores hyggemad til Melodi Grand Prix.
Jeg fik ikke taget billeder den dag, for det var lidt et forsøg, men da det viste sig at være en succes, har jeg lavet dem igen. Nu er der så blevet en opskrift ud af det, og Emma blev forkælet efter en lang dag.
Jeg har serveret flødeskum til. Her i familien er vi ikke fedtforskrækkede, og så passer det ind i Emmas stenalderkost. Ellers kan man jo servere pærerne med skyr, græsk yoghurt eller noget andet, man godt kan lide. Man kunne også blande lidt grofthakket mørk chokolade i flødeskummet 🙂
Ingredienser – 4 personer
4 pærer
1 l. vand
saft af ½ citron
1 stang vanille
25 dråber Sweet Drops med vanillesmag
2½ dl. piskefløde til servering
Skræl pærerne og fjern kærnehuset. Del dem i halve eller kvarte.
Kommes i en gryde med vand, citronsaft og Sweet Drops og de tomme vanillestænger.
Vanillekornene gemmes i en skål og piskes ved servering sammen med fløden til en lækker blød vanille-flødeskum. Her kan man søde med nogle få dråber Sweet Drops med vanillesmag, hvis man ønsker en lidt sød flødeskum.
Pærerne småkoger i 5-15 minutter. Mærk efter om de er nok ved at stikke spidsen af en skarp kniv i dem. Alt efter sort er der forskellig kogetid.
Lad pærerne køle af i lagen.
Camilla skriver
Hej.
Kan pærerne gemmes i lagen og hvis ja hvor lang tid?
Spisestuen skriver
De kan godt gemmes i lagen, men kun i kort tid. Da der ikke er sukker i, er der jo ikke noget, der som sådan konserverer det.
Jeg har ikke testet, hvor længe de kan ligge i lagen, men jeg ville gemme dem i 2 dage på køl.
Hilsen Lene