Uhm… en lækker snack. Mandler, der er ristet i en smule kokosolie og vendt med lakridspulver – det er så godt!
Jeg har Johan Bülow’s raw liquorice powder i skabet, og det er en smule groft, men det er også være rigtig godt med fint lakridspulver.
Jeg har også lavet en portion med mandler og cashewnødder, der er vendt med fint lakridspulver – mums!
Ingredienser
100 g. mandler
1 lille teske kokosolie
1 tsk. lakridspulver
Mandlerne ristes i kokosolie på panden et par minutter under omrøring.
Hældes op i en skål og lakridspulveret kommes i.
Blandes rundt og mandlerne hældes ud på bagepapir og køler af.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.