De minder om veggie sandwichboller, men disse er helt flade og kan rulles om fyld som en tortilla. Jeg har skåret den ene plade i mindre firkanter og brugt to af dem til en sandwich på min fastedag. Der er 100 kcal. i 100 gram grønsagsfladbrød.
Man kan jo lave dem i den størrelse, man har lyst til. Jeg har lavet dem firkantede i hele bagepladens størrelse og skåret dem i mindre stykker. Jeg lavede to plader. Man kunne godt forsøge sig med at dele “dejen” i tre, så man får helt tynde plader.
Man kan sagtens bruge andre grøntsager, men det skal være de grove grøntsager. Det kunne være rødbeder, hvidkål, blomkål eller broccoli. Der skal bare være 800 gram grøntsager i alt. En super god måde at få ryddet op i grøntsags skuffen på.
Ingredienser
100 g. pastinakker
200 g. gulerødder
500 g. rødkål
100 g. mandler
3 spsk. HUSK
4 æg
evt. salt eller bouillonpulver – jeg kommer det ikke i
1 tsk. chilipulver
1 tsk. stødt korianer
Mandlerne kommes i foodprocessoren først og køres til de er helt findelt. Kom dem op i en skål.
Grønsagerne køres ad et par gange i foodprocessoren, til de er hakket helt fint.
Bland alle ingredienser i en skål og lad “dejen” hvile i 10-15 minutter.
Deles i to og hver del bredes ud i på et stykke bagepapir i hele bagepladens størrelse.
Bages ved 210 grader i 12 minutter.
Køler af på rist.
Skæres i passende stykker og gemmes på køl. De egner sig også til at komme på frost.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.