Denne ret er så flot og farvestrålende, og det kan man bare ikke se på billedet. Jeg overvejede at undlade at sætte det på 😉 Peberfrugten er helt mørkerød og det kan man slet ikke se. Jeg plejer at kunne få indstillet med lys og kontrast, men i dag lykkedes det bare ikke, så I må meget undskylde den ringe kvalitet af billedet i dag 🙁
Teen-pigen kunne ikke lide grønne bønner, men så lavede jeg dem på denne måde en dag, og nu er hun ret vild med dem.
Det har været vores tilbehør til frikadeller i dag. Frikadellerne er i paleo-venlig version i dag, så hvedemelet er skiftet ud med 1 spsk. HUSK.
Grøntsagerne kan jo varieres i det uendelige. Jeg synes ikke, man skal komme mere end tre – maks fire – forskellige slags grøntsager i, så kan det nemt blive lidt noget rod, der smager af det samme. Jeg har brugt gulerod, rød peber og grønne bønner i dag.
Ingredienser
rød peber
gulerødder
grønne bønner
2 spsk. olivenolie
1 fed finthakket hvidløg
1 lille stykke finthakket ingefær
evt. ½ tsk. tørrede chiliflager
3 spsk. soja
saft af 1 lime
1 spsk. honning
Skær grøntsagerne ud i ønsket størrelse.
Kom olivenolie, hvidløg, ingefær, soja og lime i en gryde. Varmes op.
Kom grøntsager i gryden. Kom de grøntsager i først, der skal have længst tid.
Jeg kom gulerødder i først og gav dem 4-5 minutter under låg.
Bønner og peberfrugt kommes i og dampes med i 3-4 minutter.
Honning vendes i, når gryden er taget fra varmen, da honningens sødme er flygtig og forsvinder under varmebehandling.
Så er retten klar til servering.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.