Opskriften har jeg fundet i “Sund og slank med 5:2”, som jeg har fået tilsendt fra Politikens Forlag. Der er GIVE AWAY på facebook, så kig forbi, hvis du er interesseret i bogen. Ud over en god beskrivelse af 5:2 kuren, er der lækre og inspirerende opskrifter med enkle ingredienser.
De smager fantastisk. Intet mel og mælk. Masser af spinat og persille, og de hænger fint sammen, og bliver dejligt faste. De er godt krydrede, så hvis man ikke er så vild med krydderier, kan man justere timian og oregano lidt ned.
Jeg har lavet disse som en del af et måltid på en fastedag, og der er 100 kcal. i 100 gram af frikadellerne.
Ingredienser
1 pose frisk spinat – ca. 250 gram
1 lille potte frisk persille
3 fed hvidløg
1 løg
400 g. kyllingekød uden skind
1 æg
1 spsk. timian
1 spsk. oregano
½ tsk. salt
friskkværnet peber
Spinat, persille, løg og hvidløg kommes i foodprocessoren og hakkes fint. Og her var jeg lidt overoptimistisk med foodprocessoren. Jeg måtte dele portionen i to, før den kunne køre det, men så gik det også fint.
Tages op og kommes i en skål.
Kyllingekødet hakkes i foodprocessoren.
Kom spinatblandingen i igen sammen med ægget og krydderierne.
Kør til en ensartet fars.
Steges i halv olie og smør på panden i 6-8 minutter på hver side.
lilian søgaard wogensen skriver
tak for opskriften – der fik du lige en fan mere….vi ses på fb.
Lene Tøttrup Strunge skriver
Hej Lilian :-)Dejligt også at se dig her :-)Hilsen Lene