Kokosmelet er fedtreduceret, fintmalet, lavt på kulhydrat og rigt på fibre, og det er der kommet disse lækre kokospandekager ud af. Kokospandekagerne har fået to etiketter – morgenmad og træning – for de er gode til begge dele.
Jeg har kommet jordbær, blåbær og et dryp flydende honning på mine, men her kan man jo komme det på, som man godt kan lide. Skyr rørt om med kanel eller vanille ville også være fint at komme på sammen med frugt.
Ingredienser – 7 små pandekager
2 æg
1 dl. kokosmælk – light
25 g. kokosmel
1 tsk. vanillesukker
lidt fintrevet limeskal
Pisk ingredienserne godt sammen.
Lad dejen hvile et kvarters tid.
Steges i lidt kokosolie i 2-3 minutter på hver side.
maria skriver
Hej. super nice hjemmeside, dog savner jeg hvor mange kalorier der er i maden. vil meget gerne prøve de her pandekager, men hvor mange kalorier er der i?
Mvh Maria
Spisestuen skriver
Hej Maria 🙂
Tak skal du have 🙂
Jeg energiberegner kun på mad til fastedage, og her hører kokospandekager egentlig også hjemme, så det kunne jeg godt have haft med.
Der er 122 kcal. i 100 gram kokospandekager.
Hilsen Lene
maria skriver
Mange tak 🙂 Tænkte man kunne bruge dem som en snack de dage man ikke fastede eller spiste en halv pandekage de dage man fastede hvis man havde lyst til lidt hygge 🙂
Dejligt du gad svare 🙂
Mvh Maria
Spisestuen skriver
De er super lækre også som snacks 🙂
– og reelt og godt spørgsmål.
Hilsen Lene