Mit indlæg skulle starte med, at fastedagen startede rigtig godt, men gik helt i fisk, da jeg på en længere shoppingtur var faldet i med både is og sandwich, og havde panisk prøvet at få regnet kalorieindholdet ned under 500 😀
Dét var så en drøm, og hold nu fast hvor var det godt at vågne igen.
Dagen startede så ikke med is og sandwich, men med en kop kaffe og ½ l. vand. Se det føltes godt.
Jeg har så fra morgenen været udstyret med hyggetøj, futter og uld sweater, for jeg har brugt en del af dagen på at få kigget disse to bøger igennem. Politikens Forlag har sendt bøger igen, og jeg har glædet mig til at kigge i dem. Det er jo januar og masser af mennesker har spist godt og meget i december, og har lavet et nytårsforsæt om at gå på kur, eller ændre livsstil, og så er der hjælp at hente.
Der kommer GIVE AWAY på facebook, så hold øje med siden.
Jeg startede min faste med træning i aftes. Det plejer jeg ikke, når jeg skal faste 36 timer bagefter, men det trængte jeg til, så jeg har spist to måltider i dag med godt med protein, og her har jeg fundet inspiration i “Sund og slank med 5:2” og lavet to omeletter fra bogen. En gulerods omelet og en omelet med edamamebønner. Gulerods omeletten smager vildt godt, og her var det en helt ny idé. Omeletten med edamame bønner (grønne sojabønner) har jeg lavet i en version, der ligner, men den smager altså også fantastisk. Helt enkelt og lækkert.
Ingredienser gulerods omelet 1 person – ca. 210 kcal.
1 groftrevet gulerod
2 æg
1 spsk. gurkemeje – evt. lidt mindre
evt. salt og peber – jeg kommer det ikke i.
Pisk ingredienserne godt sammen.
Varm en pande op med en smule kokosolie (bogen siger smør) og bred massen ud på panden.
Steges nogle minutter. Jeg vendte den og gav den 1 minut på den anden side også.
Den er ikke så køn, men den smager så lækkert.
Ingredienser omelet med edamame bønner 1 person – ca. 240 kcal.
2 æg
50 g. edamamebønner – overhældt med kogende vand, så de er tøet op.
evt. salt og peber – jeg kommer det ikke i.
Æggene piskes sammen.
Kom lidt kokosolie (bogen siger smør) på panden og varm den op.
Hæld æggemassen på. Drys edamamebønnerne på.
Jeg fryser ikke så meget i dag. Jeg føler mig ret mæt af alle de æg, jeg har spist. Aftenen skal bruges på min julegave: Jo Nesbø’s “Politi” i sofaen og godt med Pukka te. Det et passende tidfordriv i dag. Det stormer og regner, så man skulle tro, det var efterår. Måske starter jeg på fredagskagen senere. Har en nougattærte i tankerne 😉 – raw og lækker.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.