Det er første gang, jeg har lavet bønnefritter. Jeg har snart set dem mange steder, og nu skulle det så være.
Det er en anderledes og sjov måde at få bønner på, så det er ikke sidste gang, jeg har lavet bønnefritter.
Her serveret med kyllinge-spinat frikadeller på en fastedag, og det er et måltid på ca. 300 kcal. Resten af familien fik tomatsovs og kogt perlespelt til også.
Det er godt nok ikke et kønt måltid, men der er masser af god smag i.
Det er super nemt. Bønnerne vendes med lidt god olivenolie og bredes ud på en bageplade. Jeg har ikke tøet bønnerne først.
Sættes i en 200 grader varm ovn med varmluft i ca. 30 minutter. Vend lidt rundt i dem undervejs.
lilian søgaard wogensen skriver
Lene, har du regnet på hvor meget en portion af både frikadeller og bønner må bestå af for at holde sig på ca. 300 kacl,(vil helst have mad x 2 på FD) eller evt 500 kcal ?
Lene Tøttrup Strunge skriver
Hej Lilian.200 g. af frikadellerne giver 200 kcal. og så er der bønnefritter af ca. 200 g. bønner og en smule olie. Det giver ca. 300 kcal. i alt.Hilsen Lene
Peter skriver
Kan man lave bønnefritterne uden olie ?
Spisestuen skriver
Det kan du godt, men så bliver det mere som ovnbagte bønner, der måske ikke bliver så sprøde.
Hilsen Lene