Jeg har været i gemmerne og fundet min opskrift på spinattærte. Jeg har lavet den i mange år, og jeg elsker den.
Den udgjorde en af retterne på bordet til vores julefrokost. Jeg fik ikke taget et billede af tærten, da den kom ud af ovnen, men den gemmer sig på bordet mellem alle de andre retter.
Ingredienser
2-3 plader frossen butterdej
1 pose helbladet spinat
1 løg
2 fed hvidløg
3 æg
200 g. fetaost i tern
salt og friskkværnet peber
Butterdejen lægges ud til optøning på bordet i ca. ½ time.
Spinat tøes i lidt smør på panden.
Finthakket løg og hvidløg kommes ved.
Det meste af væden fra spinaten skal fordampe.
Tag panden fra varmen og kom spinatmassen op i en skål.
Tilsæt fetaost skåret i tern og let sammenpiskede æg.
Bred massen ud i en tærteform på ca. 25 cm. i diameter (indvendigt mål).
Rul butterdejen ud og læg over.
Pensl med sammenpisket æg.
Bages ved 200 grader i 30-40 minutter. Til den er fin og gylden.
Zecce skriver
Hvor stor en tærteform har du brugt?Kan en 29 cm. bruges? 🙂
Lene Tøttrup Strunge skriver
Den jeg har brugt er ca. 25 cm. i indvendigt mål.Du kan jo sagtens bruge en, der er større, så skal du bare gange opskriften op 🙂