Overspringshandling nummer 1 i dag.
Ingen billeder for mit køkken roder! og det sker ikke tit, men der er fyldt op i det lille hus med småkagedåser, drikkevarer til julefrokost og kolonialvarer på køkkenbordet, der skal sættes på plads i skabe, hvor der ikke kan være mere.
Dagen i dag står på seriøs køkkenorganisering og ikke på madeksperimenter.. Men oprydningen i køleskabet frembragte et granatæble, så det endte i juiceren sammen med to appelsiner og 1 æble. Det er blevet en mega lækker juice, og den får en fin lyserød farve.
Ingredienser – ca. 3½ dl. færdig juice
1 granatæble
2 appelsiner
1 æble
Pres/grav kernerne ud af granatæblet og skræl appelsinerne. Vask æblet.
Igennem juiceren med det hele og server iskold. Gerne med isterninger.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.