Peanut butter er bare rigtig lækkert, også til cookies. Jeg har i disse behersket min trang til at komme vanille og chokolade i mit bagværk, så den rene smag kommer frem, og de smager fantastisk, MEN de ville også være lækre med noget grofthakket lækkert mørk chokolade i…
Jeg har taget udgangspunkt i min opskrift på god-samvittigheds-cookies og udskiftet kamutmel og havregryn med hvedemel, og så har jeg udskiftet olie med blødt smør. Jeg lavede en portion tidligere i dag med olie, og det var jeg ikke helt tilfreds med, men dem her er lige som jeg gerne vil have dem.
Ingredienser
150 g. peanut butter
100 g. blødt smør
175 g. brun farin
1 æg
150 g. hvedemel
1 tsk. natron
Kom alle ingredienserne i foodprocessor og kør til ingredienserne er godt blandet. Saml evt. dejen i en skål til sidst.
Formes til valnøddestore kugler, der sættes på plade og trykkes i facon.
Bages ved 180 grader i ca. 12 minutter.
Afkøler på rist.
Opbevares i kagedåse.
Carina Dühr skriver
Uhm … det lyder da bare for lækkert Lene – har netop sat en portion i ovnen. Tilføjet 150 gr. peanutbutter og kun 1/2 olie din bemærkning taget i betragtning – og groft hakket Valhrona 🙂 🙂 :-)… venter nu de næste 12 spændte minutter på resultatet!!! 🙂
Lene Tøttrup Strunge skriver
Og resultatet blev jo godt 🙂 Glad for at du kunne lide dem 🙂
Carina Dühr skriver
De er super lækre – skal ha’ en portion med til juleaften og min mor sagde “Er det så medbringende en opskrift denne her gang” 😉
Lene Tøttrup Strunge skriver
Dejligt, at I er glade for dem 🙂 Rigtig god jul til dig og familien <3