Alle lakrids-lovers: Det her er godt! Lakrids og citron passer helt fantastisk sammen.
Super nem opskrift, og der bliver de lækreste sprøde cookies ud af få minutters arbejde.
Ingredienser – ca. 40 styk
125 g. blødt smør
125 g. sukker
revet skal af 1 stor øko citron
1 æg
125 g. hvedemel
½ tsk. natron
1½ spsk. lakridspulver – gerne Johan Bülows “Raw liquorice powder”
Citronskallen rives fint. Pas på kun at få det gule med. Det hvide er bittert.
Pisk smør, sukker og citronskal et par minutter.
Kom ægget i og pisk et par minutter.
Bland mel med lakridspulver og natron og rør det i.
Sæt dejen i små toppe på bagepladen.
Jeg trykkede den første plade lidt, men det er ikke nødvendigt, de flyder fint ud.
Bages ved 180 grader i 10 minutter.
Skal stå på pladen et par minutter, før de kan lægges over på en rist, hvor de køler af.
Opbevares i kagedåse.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.