På min sidste fastedag fastede jeg på juice. Det gik rigtig godt hele dagen, som jeg skrev i indlægget den dag, men sent på aftenen blev jeg voldsomt sulten, og det krævede pænt meget viljestyrke ikke at spise noget. Måske det bare var et tilfælde, men jeg plejer ikke at være sulten om aftenen på fastedage. Så tænker jeg, at det ville være bedre slet ikke at spise noget måske.
Det kan også være, at jeg bare skal være tilfreds med at spise et lille måltid sidst på eftermiddagen, når det nu er det, der fungerer godt for mig.
Så i dag har jeg lavet lidt et kompromis. Jeg elsker den orange juice med gulerod, appelsin, citron og ingefær, og jeg har fået sådan et glas sammen med ½ stykke rugbrød og 1 æg. Det skulle give 250 kcal.. Det giver pænt meget mæthed, og så tænker jeg, at det også lige giver et ordentlig skud vitaminer med sådan en friskpresset juice. Jeg ville helst have haft fennikel i også, men det var jeg løbet tør for.
Vinduerne vaskede jeg mandag i sidste uge. Jeg vidste godt, at der kom storm, men det skulle se pænt ud, når der skulle pyntes op, så jeg måtte lige en tur udenfor og vaske dem igen i dag.
Jeg har brugt noget af dagen på noget så hyggeligt som at pakke julegaver ind. Alle gaver er klar til juleaften, og så kan man godt glemme at gætte på, hvilke forretninger vi har købt dem i…
Nu vil jeg så gå i køkkenet og bage flere småkager. Vanillekranse og chokolade cookies er planen. Huset kommer til at dufte himmelsk, og jeg mærker ikke, at jeg er sulten, når jeg laver noget – heller ikke selv om det dufter godt.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.