I dag har jeg igen haft fat i den gode chokolade til disse småkager og min kakao fra Valrhona, som bliver brugt ved særlige lejligheder, når det bare skal smage rigtig godt. Det er en opskrift, jeg har brugt i mange år, og jeg har glædet mig meget til at lave dem.
Ingredienser – ca. 25 styk
125 g. blødt smør
100 g. sukker
1 æg
korn af 1 polynesisk vanillestang – eller to almindelige
125 g. hvedemel
2 spsk. kakao
½ tsk. natron
125 g. god mørk grofthakket chokolade – jeg har brugt Callebaut 58%, der kommer i små chokoladeknapper, der ikke skal hakkes.
Skil vanillekornene ad med lidt af sukkeret.
Pisk smør, vanille og sukker et par minutter.
Pisk ægget i.
Bland hvedemel, natron og kakao sammen, og rør det i.
Rør chokoladen i.
Sættes på bageplade med to skeer. Trykkes lidt flade med bagsiden af en gaffel dyppet i vand.
Bages midt i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter.
Lad kagerne stå på pladen nogle minutter, inden de flyttes over på en rist og køler af.
Opbevares i kagedåse.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.