Jeg har en chiagrød med kakao på bloggen. Den har jeg fået at vide, ikke er så appetitlig at se på, men ikke desto mindre smager den vidunderligt 😉
Denne version af chiagrød er kønnere – smagsmæssigt fejler den heller ikke noget. Jeg har kommet en håndfuld grofthakkede mandler i, og det smager skønt og det er dejligt med lidt at tygge på. Vi er ret meget i retning af ris a la mande her – uhmm…
Som væske kan man bruge kokosmælk, almindelig mælk, mandelmælk, sojamælk, yoghurt, skyr eller hvad man godt kan lide. Jeg synes kokosmælk er lækkert at bruge. Det er sødligt, blødt og rundt – mums.
Jeg har toppet min chiagrød med blåbærsylt. Det ville også være lækkert med jordbær eller hindbær, eller måske med kirsebær her i julemåneden.
Ingredienser
1 lille dåse kokosmælk – ca. 1½ dl.
2 spsk. chia frø
1/4 tsk. vanillepulver
1 håndfuld mandler
evt. 1 tsk. sukker eller sukrin
Mandlerne hakkes groft og røres sammen med kokosmælk, chia frø og vanillepulver.
Dækkes med film og sættes på køl natten over.
Røres igennem om morgenen og tilsættes evt. lidt sukker eller sukrin. Reguler evt. konsistensen med en smule mælk eller fløde.
Toppes med blåbærsylt.
Lis skriver
Jeg har først lige prøvet chia frø,
Fandt en opskrift med havregryn, mælk og vanilliepulver.
Det var absolut ingen succes.
nu prøver jeg med vanillie youghurt, mandler, havre og chia, så må det da smage lidt bedre.
Men der er godt nok mange, mange spiseskefulde hvis jeg ikke finder en god opskrift.
Hilsen Lis
Spisestuen skriver
Så skulle du måske prøve opskriften her med kokosmælk 😉
Maria skriver
Hej. Kan man bruge denne opskrift på en fastedag i 5:2 kuren. Eller er der for mange kcal i?