For noget tid siden var jeg forbi kvalimad.dk. Der var en opskrift på nøddemüsli, og det lyder altså lækkert, og da jeg lige har fået fyldt nøddelageret op med lækre nødder fra Nøddebazaren, er det oplagt at prøve at lave sådan en müsli uden havregryn og andre flager.
På kvalimad.dk ristes nødderne først. Det har jeg så valgt ikke at gøre. Jeg har tilføjet lidt tørret frugt. Jeg ville have kommet lidt kanel i. Det glemte jeg så, men så kan det strøs på efterfølgende.
Man kan bruge lige de nødder og de tørrede frugter man godt kan lide.
Det er rigtig godt som drys på yoghurt, havregrød eller frugt.
Ingredienser
100 g. hasselnødder
100 g. cashewnødder
100 g. mandler
50 g. kokosflager
75 g. tørrede morbær
50 g. tørrede æbler
3 spsk. frysetørrede jordbær
evt. kanel eller vanille
Bland nødderne.
Hak nødderne fint. Jeg kom dem alle sammen i min Moulinex maskine og brugte skive-tromlen.
Hak den tørrede frugt groft.
Bland det hele sammen og hæld på et glas eller i en lufttæt beholder.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.