Jeg elsker kesoplätterne og tænkte om man ikke kunne lave noget lignende med kikærter. Så jeg lagde 100 gram kikærter i blød i går, og har så forsøgt mig med små kikærtepandekager i dag. Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med dem, og betragter denne opskrift som en basisopskrift. Jeg havde basilikum i vindueskarmen i dag, men der kan man jo bruge, hvad man har lyst til, og også lege lidt med andre krydderier, måske karry ville være godt. Det er et sundt og proteinrigt alternativ til brød.
Tunsalat eller torskerognssalat vil være godt på. Det skal prøves på næste fastedag på torsdag. De skal også prøves med flødeost og laks – det må smage godt – og med spejlæg og tomat/agurk. Nu spiser jeg ikke skiveskåret pålæg, men det kunne man også komme på. Det ville jo nok, for nogen, være oplagt at komme bacon på sammen med spejlæg, men det hopper jeg let og elegant over.
Der er 170 kcal. i 100 gram kikærtepandekager, og de er et oplagt valg på en fastedag, da de er fyldt med protein. I den størrelse jeg har lavet dem (7 styk af portionen) er der 75 kcal. pr. styk.
Ingredienser
200 g. kogte kikærter – eller 200 gram fra dåse
3 æg
frisk basilikum – eller anden krydderurt
evt. salt og peber – jeg har ikke kommet noget i.
Kikærter, æg og krydderurter kommes i foodprocessoren.
Køres til massen er helt fin og ensartet.
Steges i små klatkager i lidt olivenolie eller kokosolie i ca. 4 minutter på hver side.
Bodil Prindsholm skriver
Hvor ser det bare lækkert ud, det er så skønt med ny inspiration. Tak
Spisestuen skriver
Mange tak Bodil 🙂
Thilde skriver
Hej.
Det kan godt være, jeg spørger dumt, men kan man bruge kikærtemel istedet?
Spisestuen skriver
Hej Tilde 🙂
Umiddelbart kan du ikke erstatte med kikærtemel, for kikærtemel er jo en melsort, hvorimod kikærter på dåse stadig har noget vandindhold, så de bliver til mos i blenderen.
Hilsen Lene
Thilde skriver
Åhh ja Havde bare lige lidt kikærtemel, jeg skulle have brugt
Agnes skriver
Jeg har prøvet med kikærtemel og de bliver noget tørre i det. Vil prøve denne opskrift
Susanne skriver
Hej Lene.
Vil prøve dine kikærtepandekager idag – glæder mig til at smage dem 🙂
Jeg spurgte dig på et tidspunkt til råds, omk køb af køkkenmaskine. Endte ud med en Ankarsrum.
Vil lige fortælle, at jeg idag har modtaget 3 x 1 kg Valrhona cacao pulver fra Gormet Versand i Tyskland. Glæder mig til at afprøve. For alle 3 kg gav jeg 57,30 Euro ( eksklusiv 10 euro i forsendelse ) , men alligevel billigt i forhold til herhjemme. God weekend og tak for fantastisk inspiration 🙂
Spisestuen skriver
Tillykke med din nye maskine. Den skal du nok blive glad for 🙂
Skøn kakao du har fået købt. Det er absolut min yndlings 🙂
Også en dejlig weekend til dig.
Hilsen Lene