Jeg har før lavet grønsags sandwichboller. Jeg har eksperimenteret og justeret, og denne her version er jeg rigtig glad for. Jeg har brugt rødkål og gulerod. Rødkålen er fin til det, da den er mild. Der er stadig kombinationer at prøve med andre grønsager, og krydderier kan man også lege lidt med. Men basisopskriften her er blevet rigtig god.
Vi bruger dem til sandwich med salat og kød eller ost i, eller som bund i en pizza. Yndlingsversionen er med flødeost og ferskrøget laks og et drys forårsløg eller peberrod.
Ingredienser 15 styk
500 g. rødkål
200 g. gulerødder
100 g. nødder – jeg har brugt mandler i dag
3 æg
2 spsk. fiberHUSK
3 spsk. chiafrø – eller hørfrø
Findel mandler i foodprocessoren, og kom dem op i en skål.
Kom rødkål og gulerødder i grove stykker i foodprocessoren og kør til det er helt findelt. Kom det op i skålen til mandlerne.
Pisk æg og fiberHUSK sammen. Jeg gav det en hurtig tur i blenderen.
Kom æggemassen op i skålen sammen med chia-frøene.
Rør massen sammen. Den bliver fast i det, ikke som en almindelig dej med mel i.
Lad massen hvile 10-15 minutter.
Sæt dejen på plade i klatter, og bred dem ud med bagsiden af en ske. Ca. 10 cm i diameter.
Bages ved 225 grader i 15 minutter og køler af på rist.
Opbevares i køleskab.
Anna skriver
Hej Lene.
Tak for alle de lækre opskrifter ! Det gør springet ud i 5:2 meget mere overkommeligt når man kan se alle de lækre ting man kan spise 🙂
Jeg ville høre om du har et ca kcal tal for disse boller? De ser lækre ud, og måske noget der kunne bruges på en faste dag?
Hilsen anna
Spisestuen skriver
Hej Anna 🙂
Jeg er glad for, at du godt kan lide opskrifterne 🙂
Der er ca. 120 kcal. i 100 gram. Hvis du vil gøre dem mere “kalorielette” til en fastedag, kan du undlade nødder og hørfrø, og komme en ekstra spiseskefuld HUSK i, så lander du på ca. 30 kcal. i 100 gram.
Har du fundet indlægget “Fastekur 5:2 – Måltider på 250 kcal.”? Her er der også noget inspiration:
http://spisestuen.dk/2013/10/fastekur-52-maaltider-paa-250-kcal-2/
Hilsen Lene
Anna skriver
Hej Lene,
Tak for det – af en eller anden grund har jeg først fået mail om dit svar nu, men bedre sendt end aldrig 😀
susanne skriver
Hej,
Hvor længe kan de holde sig friske? ,
Hilsen Susanne
Spisestuen skriver
De holder fint nogle dage i køleskab – 4-5 dage vil jeg tro 🙂
Hilsen Lene
susanne skriver
Hej igen, Det ser ud til at der er creme fraiche eller lignende i når man ser på billedet eller,….
Spisestuen skriver
Det er flødeost på det øverste billede. Og på billedet under fremgangsmåden er det æg og Chia frø, der er pisket sammen 🙂
Christina skriver
Hej Lene.
Tror du de kan fryses ned
Hilsen Christina
Spisestuen skriver
Det kan de bestemt. Det gør jeg selv med et stykke madpapir imellem dem, så er det nemt at tage det antal op, du skal bruge.
Hilsen Lene
Ina Andresen skriver
Hej Lene
Vil man måske kunne erstatte HUSK og Mandler med noget andet?
Venlig hilsen
Ina
Spisestuen skriver
Du kan erstatte mandler med nødder. HUSK er der ikke nogen god erstatning for, men du kan prøve at undlade det. Så bliver de måske lidt mere løse i konsistensen.
Hilsen Lene
Cecilie Madsen skriver
Hej !
Ved det er en gammel opskrift, men håber på svar alligevel 🙂
Kan man erstatte rødkål, men en anden grøntsag? hvis ja, hvilken tror du ville egne sig godt?