Lidt let aftensmad i dag er rissalat med tun, avocado og bladselleri, dryppet med limesaft. Risene er en rest blomkålsris. De er fine kolde i salater. I går varmede jeg en portion i mikroovnen, og det egner de sig også godt til.
Det er jo ikke den store sult, der trykker efter et besøg hos svigermor. Vi startede dagen med boller med ost og kaffe og te. Så fik vi lavet noget i haven. Det var nu ikke så forfærdelig meget, for det er altså en rigtig fin og velholdt have, men det er altid hyggeligt at være i haven.
Frokost med lækkert pålæg, og der fik vi lige smagt noget nyt. Makrel i karry, og det smager rigtig godt. Ved første øjekast så det lidt spøjst ud, man er jo vant til at se noget rødt i sådan en dåse med makrel, men det smagte rigtig godt.
Vi sluttede af med kaffe og kage sidst på eftermiddagen. Kagen hed en “farmor-kage”, og var en dejlig kage med kanel og æbler. Jeg har fået tiltusket mig opskriften, så den skal jeg prøve at lave en dag.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.