Jeg laver fiskefrikadeller med mellemrum og nu kan jeg se, at der ikke er en opskrift på det på bloggen, så det er nok ved at være et stykke tid siden sidst. Det er ellers en af måderne teenageren gerne spiser fisk på, så det skal vist til at på madplanen lidt tiere.
I dag har vi fået dampet rosenkål og porre og en råkost af gulerod, æble og limesaft til.
Jeg bruger min foodprocessor til at lave fiskefarsen med. Det er nemt og hurtigt.
Ingredienser (2-3 personer)
1 løg – eller to små
300 g. torskefilet
½ tsk. salt
1 æg
3 spsk. fuldkornsmel – almindeligt hvidt hvedemel er også fint
friskkværnet peber
Kom løget en tur i foodprocessoren først.
Kom fisken skåret i grove stykker i sammen med salt. Kør til fisken er findelt.
Kom æg, mel og friskkværnet peber i, og kør til en sammenhængende fars.
Sættes på køl en halv times tid.
Steges i smør i ca. 8 minutter på hver side.
Orla Larsen skriver
Hej Spisestuen.Prøv næste gang du skal lave fiskefrikadeller ,at bruge røget spæk eller becon med i farsen det giver en rigtig god smag sammen.Vi gør sådan i sønderjylland/ Aabenraa ;)og det er en klassiker hernede.Mojne mojne ;
Spisestuen skriver
Hej Orla 🙂
Tak for input – altid dejligt at høre, hvordan andre laver retterne.
God dag til dig 🙂