Min søn har fødselsdag i dag. Han bliver 28, så det er ved at være pænt mange år siden, han har haft fødselsdag første gang.
Han er født en søndag i strålende solskin, så det var sjovt og hyggeligt med en dag, der startede i strålende sol og dejlig gåtur i skoven ved Skovsøen helt ud til zoo. Ishusene havde åbent, men de fik ikke solgt is til os i dag.
På vejen hjem kommer vi jo lige forbi Holluf Gård, og så tog vi lige turen i skoven der også.
Det er dejligt med en god gåtur – vi går ret godt til – så har man det bare dejligt i kroppen bagefter, og samvittigheden har det rigtig godt til fødselsdagslækkerier. Og fødselsdagslækkerier skal jeg da lige love for, at vi fik. Svigerdatteren havde bikset et lækkert stort fad sammen med pålæg, ost, grønt og frugt. Og så har jeg for første gang smagt smørstegt rugbrød – uhh.. det er godt.
Senere var der kanelstang og kaffe.
Og lille Sophia bød skam også på mad oppe på værelset. Æg serverede hun med sukker – masser af sukker.
Hun er en skøn unge, der stadig elsker at sige: “Åhh nej” og så er jeg lidt glad for, at hun stadig siger “flyvfine” (flyvemaskine), det er noget så kært.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.