4 års ædruelighed – det skal fejres!

Den 16. oktober 2009 startede jeg et nyt liv – et ædru liv.

Jeg var i behandling på Svanegården i Korsør, og det var et ophold, der både ændrede og reddede mit liv.

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået en chance for at leve livet.

Jeg har ikke kun fået livet tilbage. Jeg har fået et nyt liv, og opdager verden på ny, som hvis jeg så alting for første gang.

Jeg glædes og begejstres gang på gang over alt, jeg møder på min vej. Dufte ved skov og strand, vareudvalget i butikkerne – uhh der er meget lækkert på hylderne, teateret er et fantastisk sted at være og en stor sanselig oplevelse, mad der bare er smukt og smager fantastisk, min have som fylder mig med en glæde, jeg næsten ikke kan rumme, fantastisk bøger der bare venter på at blive læst, smukke steder i Danmark jeg endnu ikke har set… og jeg kunne blive ved. Jeg elsker mit liv. Jeg elsker at være i det, og jeg mangler timer i døgnet til alt det, jeg gerne vil.

Og jeg elsker min familie. Alle mine dejlige børn og svigerbørn, som er hele mennesker, der fungerer godt i verden og beskæftiger sig med noget hver især, der beriger dem, og giver dem stor glæde i deres liv. De har livsglæde og stor appetit på livet. Det er fantastisk at få lov til stadig at være en del af og vide, at dem har jeg været med til at lave og forme, så noget har jeg altså i mit tidligere liv formået at gøre godt. Og lille Phia har en helt speciel plads i farmors hjerte. Hun møder verden med stor glæde og begejstring. Det lille menneske, der snart får en lillesøster, der er ventet med lige så stor glæde, og kærligheden kommer der sjovt nok lige så meget af til hende også. Kærlighed er en uudtømmelig kilde, hvor der bare kommer mere, når der er brug for det.

Jeg har nok ikke helt fundet ud af, hvem jeg er endnu. Det gør heller ikke så meget, så længe jeg bevæger mig og udforsker muligheder og potentiale.

Én ting er sikkert. Jeg vil livet og dejlige mennesker i det.

Dagen skulle jeg have fejret med min familie. Da svigerdatteren og barnebarnet er syge, har jeg lavet om på planen. Det er en dag, der vigtig for mig at dele med hele familien, så derfor samles vi på søndag i stedet for. I dag er jeg så inviteret ud at spise, og det glæder jeg mig meget til. Jeg skal nemlig på café og det er endnu en ting, jeg heller ikke har prøvet, men det skal jeg altså i dag.

Det lyder måske lidt spøjst med min begejstring og glæde over verden, men ud over mange års alkoholmisbrug har jeg i den grad været hæmmet af angst i en sådan grad, at jeg mange dage ikke en gang kunne tømme min postkasse, der står to meter fra huset. Jeg har måske lang vej igen, ville nogen sige, men i forhold til, hvor jeg har været, har jeg en livskvalitet nu, som på ingen måde kan sammenlignes, med det liv jeg havde indtil for fire år siden.

Jeg er taknemmelig og ydmyg. En stor tak til et dejligt menneske, der gjorde min behandling mulig.