Proteinrig aftensmad med masser af smag. De søde sugarsnaps passer rigtig godt til. De skal kun lige varmes igennem, så de stadig er sprøde og lækre.
Jeg kom forbi en tube wasabi i Netto for et par uger siden. Jeg har rørt lidt af det op med et par spiseskeer soja, og det smager vildt godt dryppet over wokretten.
Ingredienser (til to personer)
2 stk. kyllingebryst
frisk ingefær – ca. en tommeltots størrelse
1 fed hvidløg
1 tsk. tørrede chiliflager – eller frisk chili
75 g. vilde ris
1 rød peber
150 g. sugarsnaps
150 g. edamame bønner – eller grønne sojabønne
shouy – eller soja
wasabi
kokosolie eller olivenolie til stegning
Kog de vilde ris efter anvisning på posen.
Hak hvidløg og ingefær fint.
Skær peberfrugt i strimler og sugarsnaps på skrå.
Skær kyllingen i små tern.
Varm olien op i en wok og svits hvidløg, ingefær og chili.
Kom kyllingen i og brun den.
Kom et par spiseskeer shouy på.
Læg låg på og damp kyllingen mør i ca. 20 minutter.
Kom peberfrugt, sugarsnaps og edamamebønner i.
Varm igennem under omrøring i ca. 5 minutter. Grønsagerne skal være gennemvarme, men stadig sprøde.
Rør til sidst de vilde ris i.
Rør 1 teske wasabi ud i to spiseskeer shouy, og dryp over retten ved servering.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.